Blower Door Test

Hvad er Blower Door Test?

Blower door er et udtryk, som kommer fra den metode der anvendes til at trykprøve en bygning. Der monteres en ventilator (blower) i en af husets udvendige døre.
Blæseren/ventilatoren er styret af en pc, som måler trykforskellen mellem ude og inde, og dermed kan styre tryk i boligen samt hastighed på ventilatoren. Via ventilatoren trækkes alt luft ud af huset for at skabe undertryk i huset.
Undertrykket medfører, at luft, for at udjævne undertrykket, finder vej ind i huset via husets utætheder i klimaskærmen. Den luftmængde, som i løbet af denne proces kører gennem huset, måles og udtrykkes som et gennemsnit i liter pr. sekund pr. kvadratmeter (l/s pr. m2). De aktuelle utætheder i et hus kan identificeres ved hjælp af røg, vindmåler eller termografering (et varmekamera, der tydeligt viser kold, indstrømmede luft ved hjælp af farver).

The Minneapolis Blower Door er et system hvor styringen via pc-en er sat op således, at testen følger den europæiske standard for området DS/EN 13829.
Udgiften ved en måling er hurtigt tjent hjem igen i sparede varmeudgifter og forbedret velvære. Det er vigtigt, at eventuelle konstruktionsfejl og kuldebroer opdages i tide, da det ellers i værste fald kan medføre varige skader såsom svamp.

Hvorfor Blower Door Test?

Siden den 1. april 2006 har håndværkere og entreprenører skulle forholde sig til de nye energikrav i bygningsreglementet.
Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr. m2 ved trykprøvning med 50 pascal. Der er flere grunde til at kravet kommer nu, men det primære er ønsket om at nedsætte energiforbruget i bygninger. Vi er i dag nået op på nogle isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag) er utæt.
En tæt klimaskærm betyder for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser den pågældende dag. Tæthed kræver ventilation.

Mange er af den opfattelse at, de gamle huse var sunde at bo i, fordi de var utætte. Derfor mener de også, at det er forkert, at vi nu skal til at bygge tætte huse. Det er muligvis sandt, at de gamle huse var sunde, men de medførte også en varmeregning som ingen i dag vil acceptere. Et tæt hus kræver selvfølgelig stadig ventilation. Ventilationsluften skal bare ikke komme igennem utætheder i klimaskærmen, men derimod gennem egnet ventilationskanaler eller ved mekanisk styret ventilationsanlæg.
Enhver ved, at træk kan virke generende. Derfor er det vigtigt at kunne regulere ventilationen. Et typisk parcelhus taber omkring 1/3 af energien gennem varmetransmission i klimaskærmen, 1/3 gennem vinduer og døre og 1/3 gennem utætheder i klimaskærmen.

Den simpleste måde at spare på varmeregningen er ved at sikre en tæt klimaskærm. Nogle få timer med effektiv tætning med tape/klæbning af dampspærren bevirker at utætheder reduceres med 25-50 %, hvilket vil giver en besparelse i varmeregningen på 10-20 %. Hvis der ydermere projekteres med fokus på, hvor og hvordan dampspærren placeres i konstruktionen, så gennembrydninger ved installationer helt undgås, kan besparelsen være endnu større.

Termografi

Kuldebroer og energiforbrug.

I bygningsreglementet stilles der krav om, at bygningsdele mod det fri kun må indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Kravet er fremsat for at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele. De nye energikrav i bygningsreglementet har medført, at konstruktionerne bliver bedre og bedre isoleret. Derved kommer varmetabet igennem utætheder og kuldebroer til at udgøre en stadig større del af det samlede energiforbrug. Ved indvendig termografi afslører de kolde områder eventuelle kuldebroer eller utætheder.

Termografi afslører temperaturforskelle.

Med et termografikamera registreres overfladetemperaturen, og der vil kunne vises områder med anderledes temperaturforhold. Det varmefølsomme kamera kan måle den infrarøde stråling, som alle objekter udsender og jo varmere objektet er, jo større vil den infrarøde stråling være. Med termografi kan man derfor, bogstavelig talt, danne sig et nøjagtigt billede af varmetabet fra en bygning. Det gør termografi til det perfekte værktøj, når man vil undersøge om bygningen er velisoleret, eller om der undslipper varme gennem væggene og tag. Det er efterfølgende muligt på et termografibillede, at konstatere den faktiske temperatur på et vilkårligt punkt. Herefter er det muligt, at kunne analysere sig frem til en løsning på en forbedring af varmeisoleringen. For at opnå et godt resultat er det nødvendigt med en temperaturforskel mellem ude og inde på mindst 10 grader. Afhængigt af hvad man ønsker undersøgt, kan termografiundersøgelsen udføres indvendig og/eller udvendig. God byggeteknisk indsigt vil sammen med et termografibillede kunne afsløre, om områder med afvigende temperatur skyldes fejl eller mangler i isoleringen.

Termografiundersøgelsen af en bygning udføres efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne - Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm - Infrarød metode.

Utætheder.

I forbindelse med en tæthedstest af en bygning vil man ved hjælp af et termografikamera kunne finde utætheder. Dette foregår ved, at der etableres et undertryk i bygningen. Undertrykket vil bevirke, at kold udeluft trækkes ind gennem sprækker og revner, hvorved de omkringliggende områder afkøles. Et termografibillede vil kunne vise, hvor gulvvarmeslangerne ligger og dermed være en hjælp ved lækage søgning. Udover at man med termografi kan undersøge utætheder i klimaskærmen, er det også muligt at finde eventuelle utætheder i indstøbte varmeanlæg, såsom gulve og vægge. Ved benyttelse af termografi har man mulighed for at udføre en effektiv lækagesøgning, således at man ikke skal opbryde unødvendige gulve.

Gulvvarme.

Hvis gulvet ikke virker lige varmt over hele fladen, kan det skyldes, at varmeslangerne ikke er placeret hensigtsmæssigt, eller i nogle tilfælde en fejl eller lækage i gulvvarmesystemet. Et termografibillede vil kunne vise, hvor gulvvarmeslangerne ligger og dermed være en hjælp til lækage søgning.